Lidt om skolen og dens baggrund.

 
Rønne Privatskoles start er fastsat til 2. november 1888, på hvilken dag frk. Raabys pigeskole overtog ejendommen på hjørnet af Theaterstræde og Østergade. Pigeskolen blev i 1903 købt af rektor M.C.Koefoed, som oprettede “Forberedelsesskole” til Statsskolen for både piger og drenge med henblik på at forberede elever til optagelse på latinskolen.
 
Efter i en periode at have kæmpet med stærkt faldende elevtilgang opnåede skolen i 1951 statsanerkendelse og oprettede i konsekvens af den ny skolelov 1958 realafdeling i 1962. Samtidig øgedes elevtallet støt.
 
I 1964 flyttede skolen til de nuværende bygninger i Kandegade, og i 1976 indviedes en ny fløj bestående af 5 faglokaler til de praktisk-musiske fag. I 2009 renoveredes hele denne fløj, kaldet fagfløjen, gennemgribende med blandt andet helt nyt hjemkundskabs-, billedkunst- og IT lokale. Ombygningen og de perspektiver der lå heri, gjorde, at de pædagogiske forhold på hele skolen som helhed blev forbedrede.
I efteråret 2001 tog vi 4 store klasseværelser ud mod Kandegade i brug.
Sommeren 2004 var de nyeste 2 lokaler på 1. sal over disse klasseværelser færdige: håndarbejde og IT-lokale med nye computere.
 
Skolen er i dag en selvejende institution med en forældrevalgt bestyrelse, der har den overordnede ledelse af skolen. Skolens højeste myndighed er ifølge de af ministeriet godkendte vedtægter den årlige generalforsamling (forældrekredsmøde), der afholdes i april måned.
 
Skolen har ca. 300 elever (børnehaveklasse-10.kl.). Efter 9. og 10.klasse kan eleverne aflægge folkeskolens afgangsprøver. Disse prøver gennemføres i overensstemmelse med de for folkeskolen gældende regler, således at eleverne efter det 9. skoleår kan gå op til folkeskolens afgangsprøve FSA, og efter det 10. skoleår afgangsprøven for 10.kl. FS10.
 
Om skolens undervisning og øvrige virke kan det siges, at vi lægger vægt på det enkelte barns trivsel, faglige indlæring, fællesskab og nærhed samt på et tæt samarbejde med forældre, og vort mål er på baggrund af et overskueligt og venligt skolemiljø at give hver elev optimale indlæringsmuligheder.
 
Dette hæfte skulle gerne udgøre en fyldestgørende beskrivelse af skolen og dens aktiviteter. Det forlanger ikke at blive læst straks fra A-Z, men det håber inderligt at blive brugt hyppigt som andre nyttige håndbøger.
 
 
                                                                                                                            
ADRESSEFORANDRING og ændring af telefonnumre skal meddeles skolens kontor hurtigst muligt.
 
BESTYRELSEN. I henhold til skolens vedtægter vælges bestyrelsen af og blandt skolens forældre (se vedtægterne paragraf 4).
Efter generalforsamlingen består bestyrelsen af følgende: (Se under "Bestyrelsen\bestyrelsens medlemmer)
  

BAT skoleårskort fåes ved henvendelse direkte til BAT. Ungdomskort med rabat på kollektiv trafik til 16-19 årige. Læs mere på www.ungdomskort.dk
 
BØRNEHAVEKLASSE. (lokal 5) I børnehaveklassen, som er for de 5 – 6 årige, beskæftiges børnene daglig fra kl. 8.10 – 13.00. Børnene beskæftiges under hensyntagen til deres alder og udvikling med leg og andre udviklende aktiviteter samt begynderindlæring i dansk og matematik, og man søger herigennem at gøre dem fortrolige med den daglige tilværelse på en skole.

INDSKOLINGEN: Børnehaveklassen deltager i den samordnede indskoling sammen med 1. og 2. klasse, hvor det er klasselæreren og matematiklæreren, der er de deltagende lærere. Der er 3 indskolingsperioder. I den første indskolingsuge tager hele indskolingen på heldagsture, så de nye børnehaveklassebørn kan lære de andre børn og voksne at kende.
Indskolingsugerne ligger på 3 hele dage Den sidste periode ligger altid i forbindelse med de skriftlige prøver, hvor det er heldagsture ”ud af huset”. Derudover holder vi en fælles julefrokost.
 
CYKLER. Skolen forventer, at forældrene sørger for, at elevernes cykler er i lovlig stand. Specielt bedes man være opmærksom på lygter i vintermånederne. Det er normalt, at politiet samarbejder med skolen om cykel- og lygtekontrol.
Cykler parkeres i cykelstativerne ved SFO´en, samt i villaens baggård (indgang fra Kandegade).
På hytteture/lejrskoler, der indebærer cykling, skal der bruges cykelhjelm af alle.
 
CYKLISTPRØVE. I samarbejde med politiet, forældrene og skolens kontaktlærer, Frank Krogh Hansen, afholdes der i 6. klasse en cyklistprøve.
 
DELING EFTER 6. KLASSE. På basis af indskrivning af nye elever til 7. klasse foretages af skolen efter 6. klasse en deling af eleverne, idet der oprettes to 7. klasser. De nye elever fordeles på disse to klasser ligeligt fordelt. Nye forældre og elever inviteres til orienteringsmøde først i juni.
 
ELEVRÅD. Skolen har to elevråd. Det ”lille” elevråd består af elever fra 1. klasse til og med 4. klasse. Det ”store” elevråd består af elever fra 5. til 10. klasse. Fra hver klasse vælges to repræsentanter og 2 suppleanter. Der er mindst ét møde om måneden.
I det store elevråd vælges der en formand, næstformand og sekretær, og man er valgt for ét år. Formanden har jævnligt kontakt til skolelederen.
I det lille elevråd er der oftere valg, da mange gerne vil prøve at sidde i rådet. Kontakten til skolelederen går via elevrådets kontaktlærer. I dette skoleåret er Jakob Kold Pedersen kontaktlærer til det lille elevråd og Tine Grønbæk til det store.
Elevrådene er fast punkt på lærerrådsmøderne.
 
ELEVSAMTALER. Der holdes elevsamtaler 2 gange årligt. Disse samtaler giver læreren en mulighed for at danne sig et bredere billede af den enkelte elevs personlige faglige og sociale udvikling. Samtalerne kan danne udgangspunkt for drøftelser ved hjemmebesøg eller skole-hjem samtale.
 
ERHVERVSPRAKTIK.
Uddannelsesplan.
Uddannelsesvejlederen skal i samarbejde med klasselæreren udarbejde uddannelsesplan sammen med eleverne
I 6. og 7. klasse kan uddannelsesvejlederen efter henvendelse fra skolen eller forældrene tale med de elever, der har særlig brug for vejledning.
I 8.- 9. og 10. klasse har uddannelsesvejlederen mindst en samtale med alle unge. Eleven udarbejder i samarbejde med forældre, skole og uddannelsesvejleder en uddannelsesplan.
Alle elever kan aftale tid til en samtale med uddannelsesvejlederen.
Uddannelsesvejlederen deltager i et forældremøde i 7.- 9. klasse.
 
Uddannelsesvejlederen er til rådighed ved skole-hjemsamtalerne i 9. og 10. klasse for de særlige elever.
Introduktionskurser.
Alle unge skal på en uges introduktionskursus i 8. klasse i ugen inden påske – uge 15 i 2014. Udgiften til transport afholdes af skolerne.
Brobygning.
Uddannelsesvejlederen orienterer om brobygningsmulighederne i begyndelsen af 10. klasse.
Brobygning i 10. kl. er obligatorisk i mindst 2 uger og ligger i ugerne 49 og 50 i 2013.
Praktik.
Folkeskoleloven er ændret – klassepraktik er ikke længere mulig.
Praktikken kan dog bruges til at afklare de 8.klasseelever, som skønnes har brug for et praktikophold. Disse uger vil være i uge 49 2013.
 
 
ERSTATNING.  (se under forsikring).
 
 
 
 
FERIER OG FRIDAGE.                                                        
 se under "Information"                                                                                           
                                               De nævnte dage er inklusive.
 
Efter ferier møder eleverne til normal skoletid, bortset fra 1. skoledag efter sommerferien, hvor eleverne møder kl. 9.00 til 11.00.
Der vil være personale på skolen fra kl. 8.00.
 
FORMÅLSFORMULERING. Det er skolens mål at stimulere den enkelte elevs videbegær, nysgerrighed, engagement og fantasi.
Derfor veksler dagligdagen mellem undervisning på et solidt fagligt niveau og aktiviteter af musisk/kreativ karakter.
I et overskueligt miljø forventer vi, at eleverne indgår i et dynamisk samspil, hvor tolerance og social forståelse er nøgleord.
Det er vigtigt, at eleverne tager medansvar for egen læring, og det er skolens mål, at denne proces foregår i et åbent og ligeværdigt samspil mellem elev, lærer og forældre.
Undervisningen tager udgangspunkt i folkeskoleloven og inddrager herfra især elementer af ny teknologi, miljø og omverdensforståelse, samt globalisering.
 
FORSIKRING. Ved forsætlige skader eller uagtsomme handlinger begået af elever er hjemmet erstatningspligtigt.
Hvis en elev beder en lærer tage sig af ur m.v. i gymnastiktimer eller på ekskursioner, sker dette for egen risiko, og skolens forsikring dækker ikke evt. tab eller skade under sådanne omstændigheder.
 
FORSØMMELSER. Hjemmet skal i forbindelse med enhver forsømmelse underrette skolen om årsagen, enten ved tlf. henvendelse, pr e-mail eller ved at give eleven seddel med til klasselærer.
 
FORÆLDREMØDER.  Der afholdes to gange årligt forældremøder (dog kun én gang i 1. klasse og i 7. klasserne pga. hjemmebesøg).
Første forældremøde afholdes senest i september måned. På det første forældremøde deltager klasselæreren og matematiklæreren samt nye lærere/fag på de pågældende klassetrin. Der orienteres om faglige og sociale mål for klassen.
På det første forældremøde vælges forældrerepræsentanter til forældrerådet. Gerne 4-5 forældre.
Det andet forældremøde afholdes i foråret, inden 1. april. Der orienteres om det faglige og sociale, men på dette møde vægtes mere en aktiv deltagelse af forældrene fx debat og holdningsdiskussion om aktuelle emner for klassetrinet. Her forventes det, at klasseforældrerådet har været med til at planlægge debatpunkterne.
 
FORÆLDRERÅDSREPRÆSENTANTER. Skolen lægger vægt på et godt samarbejde mellem lærere og forældre. På det første forældremøde vælges 4-5 forældrerådsrepræsentanter. Forældrerådsrepræsentanterne er kontaktled mellem klasselæreren og forældrene. De arrangerer desuden sociale sammenkomster for forældre og børn for at for at skabe et godt og trygt miljø for begge parter. Forældrerådsrepræsentanterne afholder forældrerådsmøder for at debattere og diskutere holdninger til fx samværsformer i klassen, til fester og lign. og nå frem til nogle fælles normer og regler for klassen. Klasseforældrerådet kan i fællesskab med klasselæreren være med til at arrangere klassens andet forældremøde. Desuden kan klasseforældrerådet altid bede klasselæreren tage ønskede punkter op på dagsordenen i forbindelse med forældremøder.
Kritik af undervisningen, skolen, lærerne osv. vil nogle gange ende hos forældrerådsrepræsentanterne. I så fald må disse skelne. Hvis der er tale om enkeltstående problemer, bør der tages kontakt til klasselæreren.
 
FRIKVARTER. (Se ringetider).
 
FRIPLADSTILSKUD. (Se skolepenge).
 
FRITAGELSE FOR SKOLEGANG. I særlige tilfælde kan en elev fritages for skolegang i en eller flere dage. Henvendelse herom skal rettes i god tid til skolens kontor, hvis det drejer sig om mere end 2dage, ellers via klasselæreren. Fritagelse for undervisning bør begrænses til det mindst mulige og skal altid begrundes. Det påhviler eleven ved hjælp af klassekammerater eller lærerne at indhente oplysning om undervisningen.
 
FÆRDSEL. VED KØRSEL AF BØRN TIL OG FRA SKOLE BEDES MAN UNDLADE AT BENYTTE KANDEGADE. SÆT DERFOR VENLIGST BØRNENE AF I ALMEGADE.
 
FØRSTE SKOLEDAG efter sommerferien 2014: Mandag d. 11/8 kl. 9.00 - 11.00. Fra tirsdag d. 12/8 følges skemaet.
Efter sommerferien 2015: Onsdag d. 12/8 kl. 9.00 – 11.00. Fra tiosdag d. 13/8 følges skemaet.
 
GLEMTE SAGER. Opbevares af pedellen/kontoret.
 
GENERALFORSAMLING - forældrekredsmøde (se vedtægter § 5-7) afholdes torsdag den 30. april 2015
 
HJEMMEBESØG. I 1. klasse og i 7. klasse kommer klasselæreren og en anden af klassens lærere (oftest matematiklæreren) på hjemmebesøg og taler med forældre og elev i vante omgivelser for på den måde at skabe en tættere kontakt og større helhed i skole/hjemsamarbejdet.
Før hjemmebesøget får eleven et samtaleark med hjem. Dette ark danner udgangspunkt for samtalen ved hjemmebesøg. Arket berører bl.a emner som: Elevens og forældrenes forventninger til skolen, det faglige og sociale, samt trivsel. Hvert hjemmebesøg har ca. 45 minutters varighed og ligger i september/oktober/november måned.
 
HJEMMESIDE: Skolens hjemmeside på Internettet kan findes på adressen: www.roenneprivatskole.dk
 
IDRÆT. Idrætsundervisningen i indskolingen, dvs. i bh. kl., 1. kl., 2. kl. er planlagt og udføres for den samlede klasse.
3. kl. og 4. kl. er sammen i idræt, dog har piger og drenge idræt hver for sig. Det samme gælder for 5. og 6. kl.
I 7. kl. har de to klasser idræt klassevis, altså både drenge og piger sammen, indtil jul. Derefter har drengene fra de to klasser idræt sammen – det samme gælder for pigerne.
I 8. og 9. kl. er idrætstimerne delt op i moduler. I hvert modul er der fire valgmuligheder, som eleverne selv vælger sig ind på efter de udbud som de fire idrætslærere tilbyder.
Hvis elever skal fritages fra idrætsundervisningen, skal de have en skriftlig besked med fra deres forældre med forældreunderskrift. Dette gælder for alle elever.
Efter hver idrætslektion skal eleven i bad.
Gennem idrætsundervisningen kan eleverne deltage i forskellige idrætsturneringer her på øen – dette arrangeres i samarbejde med Dansk Skoleidræt.
Turneringer i dette forum kan bl.a. være Kidsvolley for 3., 4. og 5. kl. – hockey for 5. kl. – basketball for 6., 8. og 9. kl.
 
INDSKOLING. (se børnehaveklasse).
 
INTRANET.  Skolen har oprettet intranet for elever, forældre og lærere. Formålet er at forenkle kommunikationen og informationen mellem skole og hjem.
Ved skolestarten får alle elever og forældre adgangskoder til intranettet. Lærerne har mulighed for at lægge ugebreve og/eller månedsbreve ud på intranettet.
Forældrene skal selv ændre telefonnumre og e-mailadresser i systemet. Ved adresseændring, skal kontoret informeres.
  
IT. På skolen er der to IT-lokaler med 23 og 35 computere. Desuden er der en computer til rådighed i klasseværelserne – dog har 4., 5. og 6. klasse yderligere 6 bærbare computere. Al it-undervisning er integreret i den almindelige undervisning. Skolen har udarbejdet en it-handleplan for 0.-6.klasse.
 
KARAKTERER. (se standpunktsmeddelelser).
 
KLASSEARRANGEMENTER. For at styrke den enkelte klasse sociale liv afholdes der 2 gange årligt et klassearrangement. Det ene arrangement arrangeres af klasselæreren og en lærer fra klasseteamet og kan lægges på en klasselærerdag.
Det andet arrangement er et forældrerådsarrangement, men lærerne kan inviteres.
 
KLASSEKVOTIENT. Der tilstræbes en klassekvotient på 23 elever. 
KOMME FOR SENT. Eleven skal altid medbringe seddel fra hjemmet om årsag. Alternativt underretter hjemmet skolens kontor telefonisk eller pr e-mail.
 
KONFIRMATIONSFORBEREDELSE tilbydes elever på 7. klassetrin og omfatter 2 ugentlige timer. Konfirmationen finder sted d. 1.maj 2015 i Sct. Nicolai Kirke, Rønne. Elever, der starter på skolen i 7. kl., kan også konfirmeres i hjemsognet.
 
KONTAKT ved opståede problemerHvis lærere eller forældre observerer pludselig opståede problemer vedr. det faglige eller personlig trivsel, er det begge parters ansvar at tage kontakt. Det er i første omgang klasselæreren eller den enkelte faglærer, forældrene bør kontakte. Telefonisk kontakt til læreren bør finde sted i eftermiddagstimerne.
 
KONTORTID. Mandag - torsdag kl. 7.45 - 15.00, fredag 7.45 – 14.00. Tlf. 56 95 07 90, Fax 56 95 97 90 og e-mail kontor@roenne-privsk.dk
 
KRISEHJÆLP. Skolen har en omsorgsplan i tilfælde af dødsfald blandt forældre, elever eller lærere.
Omsorgsplanen ligger på skolen, og der er blandt personalet tilknyttet resursepersoner.
 
LEGEPLADSER.
Den gamle legeplads må bruges i frikvarterer af børn i børnehaveklasse til og med 4. klasse. Desuden af alle SFO brugere i SFO'ens åbningstid.
Den nye legeplads må benyttes af 5., 6. og 7. klasse. Desuden af alle SFO brugerne i SFO´ens åbningstid.
Se i øvrigt plan over skolen.
 
LEJRSKOLE/HYTTETURE:
Følgende regler for forældrebetaling er vedtaget af bestyrelsen:
Bhkl. - 5.kl.                           : 125 kr. pr. dag (max. 3 dage).
6. kl.                                    : 1.125 kr. for 1 uge.
7.kl. - 8.kl.                           : 125 kr. pr. dag (max. 3 dage).
9.kl.                                     : Udenlandstur max. 3.200 kr.
10.kl.                                   : Udenlandstur max. 5.400 kr.
Der kan påregnes ekstra udgifter ved udenøs hytteture.
På alle klassetrin er der hytteture med 1-2 overnatninger. Forældre er behjælpelige med transport samt bagning o. lign.
Ved udenlandsrejser dækker det almindelig gule sygesikringsbevis ikke hjemtransport ved sygdom. Det anbefales at der tegnes en privat rejseforsikring.
 
LÆRERPERSONALET:
Se under "kontakt"
 
MOBILTELEFONER. Det er tilladt for eleverne at medbringe mobiltelefoner. De skal være lukkede i timerne og må ikke på nogen måde benyttes i disse.
Mobiltelefonerne/SMS´erne forventes benyttet på en etisk forsvarlig måde – der er tale ”om frihed under ansvar”. I modsat fald inddrages telefonen af læreren og afleveres på skolens kontor, hvor den kan afhentes, når skolegangen er omme. I gentagne tilfælde må forældrene afhente telefonen eventuelt dagen efter.
 
MÅNEDSBREVE. En gang om måneden udsender alle klasselærere information/nyhedsbreve til hjemmene om aktuelle begivenheder, det faglige arbejde, ture, ekskursioner, klassen lige nu, møder m.m.
 
ORDENSDUKSE. I hver klasse vælges to ordensdukse for en uge ad gangen.
 
ORDENSREGLER.
1. Enhver på skolen skal lære at vise respekt for andres arbejde.
Derfor skal man:      a) møde til tiden til alle timer.
                                 b) være klar ved timens begyndelse.
                                 c) undlade at smide papir o.l.
2. Enhver skal (lære at) vise respekt for og hensyn til andre.
Derfor skal man:      a) undlade voldsom leg i klasseværelser.
                                 b) tale pænt til hinanden.
                                 c) undlade og modarbejde mobning.                                  
3. Man skal (lære at) vise respekt for andres ting.
Derfor skal man:      a) behandle skolens inventar med forsigtighed.
                                 b) undlade at vippe på stolene.
                                 c) undlade at tegne på bordene.
                                 d) sørge for bind om bøgerne.
4. Skader på ting erstattes af skadevolderens forældre.
5. Praktiske retningslinier:
          a) Elever må kun opholde sig i faglokaler, hvis der er en lærer til stede.                                                                                                  
          b) Ophold på gangene i fagfløjen er ikke tilladt i frikvartererne.
c) 8.-10.kl. må forlade skolen i 10 og 12-frikvarteret og i mellem- og fritimer, med forældrenes tilladelse (i 7. klasse drøftes dette på første forældremøde i de respektive klasser. De to klasseteam finder herefter ud af, hvornår tilladelse gives).
          d) Legearealet bag første fløj er forbeholdt 1. - 5.kl.
          e) Fodbold må spilles på banen bag fagfløjen.
          f) Sneboldkampe foregår bag fagfløjen.
          g) Telefonsamtaler kun efter tilladelse fra kontoret.
          h) Efter ethvert fravær skal der foreligge seddel (fra hjem/læge/tandlæge).
 
Det anbefales desuden, at hver klasse opstiller max. 5 klasseregler, som udarbejdes af elever, lærere og rengøringspersonale. Disse regler kan annulleres, efterhånden som de er blevet indarbejdet, hvorefter nye kan opstilles efter behov (dukse, ude/indeordningen, færdsel uden for skolen m.m.).
Farligt legetøj som f.eks. skateboards, rulleskøjter og knive må ikke medbringes.
 
PEDEL. Michael Finne Nielsen træffes på skolen dagligt kl. 7.30-12.00 og 13.15-16.15.
 
PÆDAGOGISK-PSYKOLOGISK RÅDGIVNING. Tlf.56 92 42 20.
Elever med særlige vanskeligheder kan i samråd med forældrene henvises til skolepsykologisk undersøgelse samt tale- og hørepædagog.
 
RINGETIDER.                  
1. lektion        8.10 -   8.55
2. lektion        9.00 -   9.45
3. lektion       10.10 - 10.55
4. lektion       11.10 - 11.55
5. lektion       12.15 - 13.00
6. lektion       13.05 - 13.50
7. lektion       13.55 - 14.40
8. lektion       14.40 - 15.25
 
RYGEPOLITIK. Det er ikke tilladt for eleverne at ryge på skolens område eller ude foran skolen.
 
SEKRETÆR. Jette Jensen træffes mandag - torsdag kl. 7.45 - 15.00, fredag kl. 7.45 – 14.00.
 
SKOLEBLAD. Skolebladet ”Privaten” udkommer 3-4 gange om året. I bladet er der faste rubrikker: ’Nyt fra bestyrelsen’, ’Nyt fra lederen’, kalender og en elevside. Skolebladet dækker aktiviteter på skolen, bringer orientering og debatoplæg. Redaktionen modtager gerne indlæg fra forældrene.
 
SKOLEBØGER. Bøgerne skal forsynes med omslag, så snart eleverne får dem udleveret. Elevens navn og klasse skrives på indersiden af omslaget. Skolens bøger skal behandles med omhu!
Mishandlede og bortkomne bøger skal erstattes!
 
SKOLEBØRNEHAVE.
Skolebørnehaven er for børn, som skal begynde i børnehaveklasse efter sommerferien.
Børnene starter samlet den 7.april 2015. Når skolebørnene har fri fra skole er skolebørnehaven en integreret del af fritidsordningen.
Prisen er den samme som i kommunens institutioner. Fra d. 1. august betales SFO takst.
 
SKOLE/HJEM-SAMTALER. Hvert år afholdes to skole-hjem samtaler. Disse samtaler finder sted i efteråret, senest inden juleferien, og foråret senest inden 1.april måned for 7. 8. og 10.klasserne. og inden 1. maj for bh.kl. - 6. klasserne. Samtalerne er ens for 7. - 10. klasse. I 1. og 7. kl. erstattes efterårets skole-hjem samtale med hjemmebesøg. For 9.klasserne gælder dog flg.1.skole/hjem samtale inden 15.november og 1.februar pga.afklaring af de videregående uddannelser. Et samtaleark udleveres før skole-hjem samtalen og danner udgangspunkt for samtalen.
 
SKOLEFRITIDSORDNINGEN. Fritidsordningen er et tilbud, der omfatter BH.klasse til og med 4. klasse.
Åbningstid: Se opslag under SFO.
                                  
Lokaler: ABC-huset, Kandegade 9.
Leder: Gitte von Berg tlf. 56 95 07 90 (lokal 4) i åbningstiden.
Pris: Kr. 1.150 kr. i 11 mdr. incl. frugt og saft (Søskendemoderation som i skolen).
Ved framelding: 1 måneds opsigelse til den 1. i måneden.
 
SFO-PERSONALE. Leder: Gitte von Berg. Souschef: Frank Krogh Hansen. Pædagog: Jakob Kold Pedersen. SFO-medhjælpere: Michael Bohn og Kumiko Asti.
 
SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
Skole/hjemsamarbejdet bygger på et højt informationsniveau, engagement og ansvarlighed fra alle parter. Se månedsbrev og hjemmebesøg.
Forældrene skal inddrages i arbejdet med skolen og medvirke til at realisere skolens målsætning ved at:
- prioritere deres børns skolegang højt og deltage aktivt i fællesskabet omkring klassen
- interessere sig for både læring og trivsel, dvs. bl.a. sikre at lektier laves, mobning undgås osv.
- møde skolen med en positiv grundindstilling
- være "krævende" og konstruktive i forhold til skolen
- være åbne og ærlige over for lærerne
- stimulere børnenes nysgerrighed, videbegær og fordybelse
- lære deres børn gode arbejdsvaner og ansvarlighed
- sørge for at deres børn møder friske og veludhvilede til tiden
- lære deres børn at tage hensyn til andre
- lære deres børn de almindeligste adfærdsregler, dvs. skolens normer.
 
SKOLELEDER. Skoleleder Marianne Andersen træffes dagligt i skoletiden.
 
SKOLEPENGE: Kr. 1.410 i 11 rater. For 10.klasse se HER
Der ydes 25 % i søskendemoderation for andet barn og 50 % i søskendemoderation for tredje barn og derover, der samtidig går på skolen. Søskendemoderation opnås når børnene har samme folkeregisteradresse.                                                                
                                    
Skolepengene forfalder til betaling d. 5. i hver måned, første gang d. 5. august. Vi opfordrer til, at man betaler via PBS. Ved 3 måneders restance overgives sagen til inkasso hos skolens advokat.
Hvis man kommer i en situation, hvor man i en periode ikke har mulighed betale skolepenge, bør man hurtigst muligt kontakte skolens kontor.
Vi gør opmærksom på, at der er mulighed for at søge nedsættelse af skolepengeindbetaling. Ansøgningsskemaer kan afhentes på skolens kontor ca. d. 1/6 - afleveringsfrist inden 1.september.
 
SKOLESUNDHEDSTJENESTEN. Består af sundhedsplejerske Tove Gelsing (tlf. 30180577) og sekretær Anita Phillipsen (tlf. 56924204).
Træffetid: Sundhedsplejersken træffes på skolen første tirsdag i måneden fra kl. 9.00 - 11.00, hvor elever, lærere og forældre er velkomne til at henvende sig.
Desuden træffes hun mandag og onsdag - torsdag kl. 8.00 - 9.00 i Fam.-center vest, Nyker Hovedgade 5, Rønne, på tlf. 56 924120.
Skolesundhedstjenesten har rutinemæssige funktionsundersøgelser af elever fra BH.klasse - 9.kl. Disse undersøgelser omfatter: Synsprøve, højde- og vægtmåling en gang årligt. Høre- og farvesanstest ved ind- og udskoling samt efter behov. Undersøgelserne gentages efter behov.
Sundhedsplejerskens regelmæssige kontakt med eleverne efter indskoling opretholdes gennem en sundhedsorienterende samtale.
 
SKOLETANDPLEJE. Den kommunale tandpleje findes ved Østre Skole i en selvstændig bygning, adgang fra Åkirkebyvej. Adressen er: Åkirkebyvej 25 C. Tlf.56 92 75 25.
Den kommunale Tandpleje i Bornholms regionskommune har fire klinikker. Jeres barn er tilknyttet den klinik, der ligger nærmest bopælen. Når man er startet i skole, vil man blive tilknyttet den klinik, der ligger nærmest skolen.
 
Den kommunale Tandplejes tilbud omfatter undersøgelse, behandling og forebyggelse af sygdomme i tænder, mund og kæber. Det enkelte barn indkaldes efter behov. Intervallerne mellem undersøgelserne kan variere mellem 3 og 18 måneder.
Forebyggelse af tandsygdomme er en vigtig del af tandplejens arbejde. Vi søger at løse denne opgave på flere måder, dels ved tandbørstning i forbindelse med undersøgelse og behandling på klinikken, dels ved undervisning i tandbørstning af mindre rutinerede børn. Derudover foretages regelmæssige afpudsninger af tænderne med efterfølgende fluorbehandling for at forebygge udvikling af caries.
Vi opfordrer alle forældre til at hjælpe børnene med tandbørstning indtil ca 10 års alderen.
Barnets tandstilling vurderes løbende, og de børn, der skønnes at have behov for tandregulering vil blive vurderet af specialtandlægen. Evt. behandling foretages på Tandreguleringsklinikken i Rønne.
Der er frit valg for alle børn og unge fra 0 til 18 år mellem tandpleje på kommunale klinikker eller hos privat tandlægepraksis. Ved valg af privat tandlæge opkræves en egenbetaling på 35% for aldersgruppen 0 til 15 år.
 
Tandklinikken er åben fortrinsvis på skoledage kl. 8.00 – 15.00. Tlf. 56927525. e-mail: RoenneTandpleje@brk.dk. Hjemmeside: www.brk.dk/tandplejen.
 
Har man brug for hjælp uden for tandklinikkens åbningstid (skoledage kl. 8.00 - 15.00) eller i ferierne, se da Tandplejen hjemmeside.
Ved større skader kan man henvende sig på skadestuen, Bornholms Centralsygehus.
Hvis en blivende tand bliver slået helt ud, skal barnet omgående til tandlæge. - Husk at opbevare tanden i munden under transporten til behandlingsstedet.
Tandregulering. Alle børn får senest i 6. klasse efterset deres tænder med henblik på tandstillingsfejl. De børn, der har tandstillingsfejl, henvises til specialtandlægen for en nærmere vurdering og eventuel behandling. Det foregår Aakirkebyvej 25 B, 3700 Rønne, tlf. 56 95 15 99
 
SKOLEVEJLEDER. Morten Schwennesen (tlf. 3018 0419, mail: Morten.Schwennesen@bri.dk) er til rådighed for såvel elever, forældre som lærere i de forskellige valgsituationer, der optræder i skoleforløbet specielt fra 7. - 10. klasse). Træffes på skolen mandag og onsdag fra 9.00 til 12.00.
 
SNEVEJR. Ved meget kraftigt snefald eller isslag kan det undtagelsesvis af sikkerhedsmæssige grunde ske, at undervisningen må aflyses. Meddelelse om aflysning af skolegang bringes i regionalradioens morgenudsendelser kl. 6.30 og 7.30.
 
SSP. SSP står for Skole – Socialforvaltningen – Politiet. For at sikre en målrettet og effektiv indsats i forebyggende arbejde blandt børn og unge er det naturligt at samle de tre parter, der især har ansvaret for børns og unges trivsel og opvækst.
Målsætningen for SSP-samarbejdet er:
Det indebærer, at området for kriminalpræventivt arbejde også kommer til at omfatte forebyggelse af f. ex. alkohol- og narkotika.
For at sikre god kommunikation mellem instanserne mødes vi én gang om måneden, hvor vi samtaler om aktuelle temaer.
Skolens SSP-repræsentant: Gitte von Berg.
I 6. kl. og 7. kl. (evt. også i 8.-9. kl.) får eleverne besøg af SSP-konsulenten i skoletiden. Efterfølgende afholdes et aftenmøde SSP-konsulenten og forældre. Klasselæreren arrangerer i samarbejde med forældrene og deltager.
Det er på Rønne Privatskole ikke tilladt at benytte euforiserende stoffer samt alkohol af nogen art. Overtrædelse medfører bortvisning.
 
STANDPUNKTSMEDDELELSER.
7. - 10. klasse. To gange om året gives der standpunktsmeddelelser i form af karakterer. Der er skriftlig terminsprøve for 8., 9. og 10. kl. i november/december. Skriftlige årsprøver for 8. kl. i maj måned.
 
STØTTEFONDEN. Det er på generalforsamling godkendt, at bestyrelsen fastsætter et årligt beløb på
ca. kr.12.000, som overføres til Privatskolens Støttekasse.
Kassens midler kan bruges til:
1) Teaterarrangementer.
2) Musik.
3) Rejsetilskud til elever, der på skolens vegne skal deltage i idrætsstævner, skakturneringer m. v.
4) Tilskud til elever, der af økonomiske grunde ikke kan deltage i skolens aktiviteter.
5) Indkøb af specielle ting, der er vanskelige at placere på skolens budget.
 
SVØMMEUNDERVISNING finder sted i Rønne Svømmehal på 4. klassetrin, 1 lektion ugentlig i perioden 21. august til og med 18.juni 2014. Endvidere er børnehave-klassen samme sted 2 lektioner om ugen i perioden 23.oktober 2013 til og med 28. maj 2014. Første halvår er 4. klasse af sted og 2. halvår er børnehaveklassen af sted. Skolen sørger for transport med afgang fra skolen kl. 7.40.
 
SØSKENDEMODERATION. (se skolepenge).
 
TALE- OG HØREPÆDAGOG. (se pædagogisk-psykologisk rådgivning).
 
TRANSLOKATIONEN. Den sidste torsdag inden skolesommerferien overrækkes afgangsklassernesprøvebeviser. Dette finder sted kl. 18.30. I den forbindelse arrangeres der spisning, hvortil forældre og elever har mulighed for at tilmelde sig mod mindre betaling.
 
UDEBLIVELSE FRA UNDERVISNING. (se “forsømmelser”).
 
UDGANGSTILLADELSE. 8. - 10. kl. må forlade skolen i 10 og 12-frikvarteret og mellemtimer.
I 7. klasse gives denne tilladelse normalt fra slutningen af oktober efter nærmere aftale med eleverne, forældre og klasselæreren. Herudover må ingen elever forlade skolen uden speciel tilladelse.
 
 
UDMELDELSE: Udmeldelse fra skole og SFO skal ske skriftligt med mindst én måneds varsel til den 1. i måneden. Dvs, der betales for dén måned, hvori udmeldelse finder sted + den efterfølgende måned.
 
 
 
10. klasse: Man rykker ikke automatisk fra 9. klasse til 10. klasse, man skal skrives op. Desuden skal elever på venteliste særskilt skrives op til 10. klasse.